Kursusindhold:
Kursus P6:Vil være klar, og lægges op i lukket kursusgruppe på Facebook uge 36
Tema: “Tidens Brudebuketter”
På dette kursus vil jeg undervise i at binde eller fremstille brudebuketter, som teknisk og formgivningsmæssigt passer til de behov og tendenser der er for moderne brudebuketter i en bæredygtig ånd.
Jeg vil desuden tale om prissætning og eksponering af brudebuketter. Jeg vil vise forskellige typer af buketter i stil, form og prisniveau.
Kursus P7: Vil være klar, og lægges op i lukket kursusgruppe på Facebook uge 41
Tema: “Bæredygtige kistepyntning”
På dette kursus vil jeg undervise i, hvordan man kan fremstille kistepyntninger, der i materialevalg og teknikker er bæredygtige og kan leve op til de krav der på sigt vil blive stillet til produkter der skal kunne komposteres eller håndteres i forhold til sortering af affald, når vi skal levere noget til en begravelse.
Kursus P8: Vil være klar og lægges op i lukket kursusgruppe på Facebook uge 41
Tema: “Bæredygtige salgsprodukter til kirkegården”
På dette kursus vil jeg undervise i, hvordan man kan fremstille enkle og bæredygtige salgsprodukter til kirkegården, som vil være fremstillet med teknikker og materialer der er skånsomme for miljøet, og som kan komposteres, når de skal kasseres.
Kursus P9: Vil være klar, og lægges op i lukket kursusgruppe på Facebook uge 44
Tema: “Juleinspiration julen 2023”
På dette kursus vil jeg komme med mine design ideer samt bud på tekniske løsninger når du skal fremstille moderne og bæredygtige salgsprodukter til julen 2023.